Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse)
Environment – vores miljøpolitik
Vores miljøpolitik er klar; vi forpligter os til regelmæssigt at udvikle og vedligeholde vores produktionsprocesser og systemer til håndtering og forebyggelse af de særlige miljøforhold, der knytter sig grafisk produktion. Det er i forhold til vores materialer, såsom karton & papir, trykplader, kemikalier og energiforhold/ -forbrug.
Vores miljøarbejde og kommunikation med offentligheden skal være dialogbaseret. Det betyder, at vi regelmæssigt indgår i dialog med naboer, civilsamfundets organisationer og andre med interesse for vores virksomheds miljøarbejde. Dialogen foregår gennem information, der tydeligt afspejler de væsentlige miljøforhold, der knytter sig til vores grafiske produktion.
Detaljer omkring vores miljøpolitik er indskrevet i vores ledelsessystem, herunder ISO 14001 ledelsessystem, som bl.a. indeholder områder som:
• Miljø – data og informationer
• Miljø – klima
• Miljø – genanvendelse
• Miljø – kemikalier
• Miljø – spildevand og VOC
Social – vores sociale politik
Det sociale område er meget bredt, og er beskrevet flere steder i vores ledelsessystem og personalehåndbog. Kortfattet anerkender vi arbejdstagernes ret til at slutte sig til fagforeninger efter eget valg og uden forudgående tilladelse. Vi anerkender retten til, at organisationer forhandler løn og arbejdsvilkår kollektivt på deres medlemmers vegne. Vi lægger vægt på, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø er en menneskerettighed. Yderligere detaljer omkring vores sociale politik kan som nævnt findes i vores ledelsessystem og omhandler:
• Arbejdsmiljø
• Arbejdsmiljø – samarbejde
• Arbejdsmiljø – kemikalier
• Ulykker og maskinbeskyttelse
• Støj
• Ergonomi og arbejdsoperationer
• Indeklima
• Velfærds foranstaltninger
• Andre områder
Governance – vores politik ift. styring og overvågning
Vores Governance politik er beskrevet overalt i vores ledelsessystemer for ISO 9001, ISO 14001 & FSSC 22000, og beskriver, hvordan vi styrer og overvåger vores virksomhed, overordnet og i detaljer. Styringen og overvågningen er beskrevet via:
• Vores procedurer for organisationen og produktionen (styrende)
• Vores tilhørende bilag til procedurerne, som beskriver udførelsen af den enkelte procedure (udførende)
• Vores Standard Instruktioner (SIér), som beskriver, hvor vi udfører produktionen indenfor det enkelte område
• Vores Governance politik er vigtig, fordi den skal sikre, at vi opretholder vores integritet og overholder love og regulativer, og samtidig opnår vores mål og prioriteter.
• Vores arbejde med GDPR- og informationssikkerhedscompliance kan ligeledes findes i vores ledelsessystemer.
Corporate Social Responsibility
(Virksomhedens sociale ansvar)
Laursen Grafisk er certificeret efter den international standard for miljøledelses-systemer, ISO 14001:2015, der hjælper virksomheder med at forbedre deres miljøpræstationer. Standarden giver en ramme for systematisk at styre miljøpåvirkninger, reducere affald og optimere ressourceforbrug. Ved vores implementering af ISO 14001 kan vi opnå en endnu bedre overholdelse af lovgivning, forbedret effektivitet og styrket omdømme. Standarden understøtter vores bæredygtige udvikling ved at integrere miljøhensyn i virksomhedens strategiske planer. Certificering efter ISO 14001:2015 demonstrerer engagement i miljøansvar og bidrager til troværdighed overfor vores kunder, medarbejdere og interessenter.Vores CSR politik (Corporate Social Responsibility) er en del af virksomhedens strategi i forhold til vores sociale, miljømæssige og generelle ansvar.
Vi har i den forbindelse tiltrådt Det Grafiske CSR kodeks. Kodekset er baseret på FN Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsførelse og giver en fælles etisk og praktisk ramme for vores virksomhedsansvar. Derudover er kodeks baseret på internationale konventioner og aftaler – se mere her
Code Of Conduct
Vores Code of Conduct er vores etiske retningslinjer, som beskriver de krav vores virksomhed stiller til vores leverandører. I forhold til vores leverandører stiller vi krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption som bygger på internationale retningslinjer og standarder. Kravene er indarbejdet i vores ledelsessystemer og personalehåndbog.
Fødevaresikkerhed & kvalitet
Det er Laursen Grafisk mål til enhver tid at kunne leve op til vores kunders forventninger i forhold aftalt kvalitet, levering og fødevaresikkerhed. Det er derfor også årsagen til, at vi i dag er ISO 9001 og FSSC 22000 certificeret.
ISO 9001
Laursen Grafisk er certificeret efter DS/EN ISO 9001:2015, som er standarden indenfor kvalitetsledelse, der medvirker til at sikre en systematik i indkøbs-, produktions- og salgsprocessen.
Standarden stiller ligeledes krav til formulering af en kvalitetsstrategi og en løbende udvikling af kvalitetsarbejdet. ISO 9001 certificeringen revideres én gang årligt, og det kontrolleres, at virksomheden overholder de fastlagte procedurer.
FSSC 22000
Vi er ligeledes certificeret efter FSSC 22000 ver. 5.1, som er en af de mest anerkendte og udbredte standarder inden for fødevarer / emballage med 15.000 certifikater globalt set.
Systemet dækker produktion af fødevarekontaktmaterialer som ”emballage og label” og formålet er en ”Fødevarekædecertificering”, baseret på kravene i ISO 22000 + ISO/TS 22002-4 (basisprogram for fremstilling af fødevarer) samt nogle få yderligere krav.
Standarden stiller krav til detaljeret risikoanalyse og risikofaktoranalyse – hvor der løbende stilles krav om input og output.
This website uses cookies to provide you with the best browsing experience.